Blog: Har du lånt min Springsteen-CD?

Ja, jeg ved ikke hvor den er henne. Sidst set i slutningen af OO´erne, hvor jeg måske har lånt den ud eller stoppet den ind i et andet cover.   Du tænker måske, at jeg strammer den med at efterlyse en gammel CD med en snart lige så gammel rockstjerne?

Det forstår jeg godt. Men der en tanke med det – også ud over at fange din opmærksomhed.

Nemlig at jeg er fuldstændig ligeglad med, hvor CD´en med Springsteen befinder sig.  Jeg er dækket ind med Spotify. Tak for det.


Kontrakter i virksomheder

På samme vis har jeg i den senere tid været rundt i en række større danske virksomheder og spurgt CEOs, CFOs og andre topledere om de kunne finde deres – om ikke ligefrem Springsteen CD –  så derimod deres kontrakter frem ligeså hurtigt som jeg kan finde Springsteen på Spotify i stedet for at stirre ind i CD-reolen.

Det kan de færreste. Og i virksomhederne bliver der brugt pænt meget tid på at håndtere kontrakter. Først skal man finde ud af, hvor den fysisk – eller digitalt – befinder sig.

Dernæst om det er i en reol med ringbind, eller er det et lokalt eller fælles drev, hvor kontrakterne ligger?

Derefter er der mange muligheder. Ofte er kontrakterne placeret i de enkelte afdelinger eller funktioner i virksomheden. Mange steder stadig i hængemapper eller under ”Kontrakter” på fællesdrevet. I bedste fald.

Lige så tit ligger de lokalt på en medarbejders harddisk i en selvopfundet struktur, som tjener formålet. Men ligefrem Spotify-fart med at finde kontrakterne kan man ikke prale med.

Hvorfor er det vigtigt?

Er det så overhovedet vigtigtig at have styr på sine kontrakter?

Selvfølgelig er det vigtigt. Tænk nu, hvis kontrakterne ikke er blevet fornyet, opsagt eller hvis de løbende omkostninger er blevet for høje eller hvis en fratrådt medarbejder fortsat får leveret en papiravis på virksomhedens regning. Har din virksomhed nogensinde glemt at opsige en kontrakt til tiden eller er en kontrakt blevet væk?

Eller som en administrationschef i en stor dansk produktionsvirksomhed udtrykte det: ”Tænk nu hvis et fly styrter lige ned i alle ringbindene og det hele går op i røg.”

Så jo, der er flere gode grund til at få styr på kontrakterne og gøre livet lettere og spare tid. Og selvfølgelig spare ikke helt ubetydelige beløb på budgettet, når alle kontrakterne bliver genforhandlet, opsagt eller udfordret i tide.  Alene at få skabt overblikket giver ro og uforstyrret nattesøvn.

Så spørg dig selv; har du fuldstændig styr på dine CDer? Eller  har du smidt dem ud og erstattet dem med fx Spotify i privaten – men ikke i virksomheden?

Nå, ikke? Så er det måske dig, der har min Springsteen CD?